Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.
Medlemskab koster kun 200 kr. pr. år.
Læs mere
Af Per Hove Thomsen
Professor, overlæge, dr. med
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital
Århus Universitetshospital
Selektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet har normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre, relativt veldefinerede situationer. Selektiv mutisme er en sjælden tilstand. Mange tilfælde kommer formentlig ikke i behandling, og en del går mere eller mindre over af sig selv med alderen.
Udbredelse i befolkningen
Befolkningsundersøgelser anslår, at hyppigheden ligger mellem 0,7 og 0,8 % af alle børn i førskole- og skolealderen. Tilstanden debuterer oftest mellem 3 og 6 år og opdages ofte, når barnet skal i skole. I modsætning til mange andre børnepsykiatriske lidelser forekommer selektiv mutisme tilsyneladende hyppigere hos piger end hos drenge.
Symptomer
Forældre til et barn med selektiv mutisme fortæller hyppigt, at deres barn taler højt og frit derhjemme, men slet intet siger i skolen. Oftest taler barnet ikke uden for hjemmet og heller ikke derhjemme, når familien får besøg af fremmede. Nogle børn med selektiv mutisme kan tale med fremmede i telefonen, men ikke når de er i direkte kontakt med dem. Patienter som har forvundet deres selektive mutisme fortæller ofte, at de kan huske, at de har været bange for at tale offentligt, eller for at andre skulle høre deres stemme.
Det er vigtigt at skelne selektiv mutisme fra tilstande, hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. Således kan man se mutisme hos en del børn med autisme og autismelignende tilstande og visse tilfælde af skizofreni. Endvidere er det vigtigt at udelukke sansedefekter (manglende hørelse, manglende evne til at tale mv.).
Behandling
Den mest effektive behandling af selektiv mutisme er kognitiv adfærdsterapi. Principperne i denne terapi er langsomt at træne barnet i at tale i sociale situationer. Ofte er støtte til hele familien - og i enkelte tilfælde er familieterapi indiceret. I de fleste tilfælde er behandlingen langvarig og vil, foruden forældrene, ofte involvere lærere og andre professionelle, som har med barnet at gøre. Hos enkelte børn med især selektiv mutisme kan nyere antidepressive stoffer (de såkaldte SSRI-præparater) have en gavnlig effekt i form af at reducere angstsymptomerne, herunder den sociale angst som ses hos mange børn med selektiv mutisme.
De fleste børn med selektiv mutisme vokser fra deres symptomer selv om symptomerne kan vare ved gennem mange år. Langtidsforløbet af selektiv mutisme er ikke klarlagt, men enkelte undersøgelser tyder på, at voksne, der som børn har haft selektiv mutisme, har en overhyppighed af social angst, social isolation og udtalt generthed.
| Print siden | Fortæl en ven |
 |
