Gavetæller
1
0
8
Hjælp og vind!
Hjerte Nye regler gør, at vi inden udgangen af 2014 har brug for 100 gaver á 200 kroner for at kunne overleve. "Skru" på gavetælleren og vær med i lodtrækningen om et års gratis medlemskab og to bøger.
Læs mere
Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Side 1 af 3  > >>

02-12-14
DR2 undersøger, hvad der sker med os, når følelserne fylder så meget at det går ud over vores liv.
21-10-14
DR2 søger medvirkende til en ny dokumentarserie om at være ”I følelsernes vold”.
15-08-14
Må DR komme ind i dit hoved?

Vis din angst
 
Generaliseret angst

Af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge, phD.

De færreste som lider af generaliseret angst, genkender deres tilstand som en angsttilstand. En af de hyppigste klager mange henvender sig til lægen med er, at de ikke kan falde i søvn. Mange får ordineret sovepiller for at afhjælpe problemerne med uro, som mærkes stærkest, når man skal falde i søvn.

De fleste med generaliseret angst får aldrig stillet diagnosen. Man regner med, at forekomsten af generaliseret angst er ca 3% i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år. 50% beretter om, at de har haft det siden barndommen. Lidelsen er hyppigst hos kvinder og synes at opstå i relation til kroniske stresstilstande.

Symptomer
Når man læser eller hører ordene: "generaliseret angst", vil mange tænke, at det må være en angstlidelse, hvor man er angst hele tiden. På en måde er det også sandt, men dét man plages af, når man har generaliseret angst, er bekymringstanker og uro i kroppen. Mange med generaliseret angst er bekymrede for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Man er bekymret for, om man skulle have overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på er i orden.

Man stiller diagnosen generaliseret angst ud fra følgende kriterier:
Mindst 6 måneder med bekymring, almen ængstelse og anspændthed
Mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf mindst et autonomt

Autonomt
Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed

Fra bryst og mave
Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerte i brystet, kvalme og uro i maven

Psykiske
Svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst

Almene
Varme- eller kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben

Spændingsfølelse
Muskelspænding eller muskelsmerter, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse og synkebesvær.

Uspecifikke symptomer
Tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn

Mange af de symptomer der er nævnt i denne liste er fælles med de andre angstlidelser. Det der er specielt ved generaliseret angstlidelse er, at ens angst skyldes uhensigtsmæssig bekymring, og at bekymringen har taget sådan overhånd, at man føler sit liv væsentligt belastet. Der er altså tale om at forsøge at kontrollere sin bekymring, fordi man er bange for at den skal besætte en mere og mere.

I kroppen kan føles en konstant "murrende" anspændthed og uro. De fleste kan aflede sig fra den ved at være optaget på arbejde eller med aktiviteter, men så snart man skal slappe af, ikke er i gang med noget, så mærker man sin uro og anspændthed tydeligere. Træthed medfører koncentrationsbesvær.

Hos børn kan lidelsen vise sig ved, at barnet har hyppigt behov for at blive beroliget og tilbagevendende kropslige symptomer er fremtrædende.

Reaktioner
Nogle forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet, dels for at undgå den ubehagelige følelse af uro i maven, dels for at blive så udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker nogle genstande, når de kommer hjem fra arbejde for at "falde ned" eller drikker inden de skal i seng, for at kunne falde i søvn.

Tendensen til at spekulere og bekymre sig er også tit noget en forælder har lidt af. Det kan derfor være en adfærd, man "har lært" hjemmefra, og man tænker at "sådan er jeg bare, det er der ikke noget at gøre ved". Lidelsen veksler i intensitet og forværres typisk i stressede perioder. Mange henvender sig til lægen med kropslige klager, følelse af træthed og anspændthed, dårlig nattesøvn.

Ledsagesygdomme
Det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. I så fald vil mange af de symptomer, man har i kroppen være fælles for angstlidelserne. Man kan fx lide af socialfobi, hypokondri (sygdomsangst), panikangst eller angst for transportmidler samtidig med, at man lider af generaliseret angst. Ved socialfobi har man også mange bekymringstanker. Det der er karakteristisk ved socialfobi er, at bekymringerne er koncentreret om, hvordan man taler og fremstår i samvær med andre mennesker.

Nogle udvikler et overforbrug af beroligende piller, alkohol eller hash for at finde ro. Dette kan i visse tilfælde føre ud i egentlig misbrug. Kronisk træthed og depression er hyppigt. Hvis der samtidig er smerter fx fra ryg eller led vil mange føle, at der må være noget fysisk galt med kroppen. Forhøjet blodtryk kan være et ledsagesymptom ved angstlidelsen.

Mange har både angstsymptomer og depressionssymptomer samtidig. Det kan gøre det svært at stille de rigtige diagnoser. Man skal spørge sig selv om, hvad der kom først: angstlidelsen eller depressionen? Det er meget almindeligt at udvikle en depressiv tilstand oveni i angstlidelsen, fordi man bliver modløs over, at man ikke får det bedre og har så meget at kæmpe med.

Behandling
Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst. Der vil ofte være lette bivirkninger i starten af behandlingen. Med hensyn til psykologisk behandling foreligger der undersøgelser, der viser, at kognitiv adfærdsterapi kan bedre tilstanden.

Kognitiv Adfærdsterapi
Forskning viser, at man kan skelne mellem to slags bekymring ved generaliseret angst:

Type 1: Bekymring over hændelser i omgivelser og over symptomer fra ens krop, f.eks svimmelhed
Type 2: Bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også "metakognition" - det er tanken om tanken

Det er vigtigt, hvordan man tænker om sig selv, og hvordan man håndterer problemer. Fx vil de fleste af os synes, at det at bekymre sig er en god strategi, så længe vi løser reelle problemer ved at udtænke en plan over, hvordan vi skal klare tingende.

Mange mennesker bekymrer sig, også unødvendigt, men oplever måske alligevel, at bekymringen er hjælpsom. "Hvis jeg bekymrer mig er jeg forberedt på det værste", kan være én anskuelse. En anden kan være: "Noget slemt vil ske, hvis jeg ikke bekymrer mig". Man kan derfor møde mennesker der bruger en masse energi på at bekymre sig unødigt, men som ikke føler sig forpint af det, og ikke har egentlig uro i kroppen, fordi de ikke har negative tanker om, at det er dårligt at bekymre sig.

Dér hvor bekymring udløser svær angst, er hvor man har negative tanker om bekymringen og får tanker om, at det kan skade ens helbred at være så bekymret. Negative tanker er typisk: "Hvis jeg ikke kontrollerer mine bekymringer, vil de kontrollere mig", "Jeg kan blive sindssyg af det"; "Det er ikke normalt at være bekymret". Den type tanker udløser stærk uro, og er det der giver angstsymptomer i kroppen.

Når man behandler generaliseret angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, vil man sammen med sin læge/psykolog afdække disse negative automatiske tankemønstre. Man vil afdække, hvad det er, der vedligeholder bekymringen samt blive trænet i at normalisere bekymringen.

Samtidig anvender man angstreducerende metoder såsom træning i rolig vejrtrækning. Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelighed og dødheds-fornemmelse/prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt, når man er angst. En anden metode er at lære en bestemt afspændingsteknik for at mindske tendensen til at spænde automatisk i kroppen.

Litteratur

Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik. Dansk psykologisk forlag 1997. Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.): Angst og angstbehandling Hans Reitzels Forlag 2002.

Print siden Fortæl en ven
Udskriv denne side

Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Angstforeningens forum
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens Chat
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 1, Indgang 5 | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739