I mange tilfælde vil det være nødvendigt at søge professionel hjælp for at komme af med eller i hvert fald reducere din angst. Men uanset hvad, så vil der altid være noget du kan gøre for at få det bedre, og nogle gange skal der mange små ting skridt til, som tilsammen gør at man rykker sig og får det bedre. På denne side finder du nogle små tips.
Mange mennesker med angst har det med at tale rigtig grimt til sig selv. De bebrejder sig selv og skælder ud, når de føler, at de mislykkes med noget. Det er ikke særlig motiverende. Prøv at forestille dig, at du skulle trøste og motivere et barn eller en god ven. Hvad ville give det bedste resultat; skæld ud og bebrejdelser eller trøst og omsorg.
Prøv at være opmærksom på, hvordan du taler til dig selv. Vær din egen bedste ven. Du har især brug for det, når tingene ikke går helt, som forventet.
Hvis du har talt grimt til dig selv i mange år – måske fordi det var sådan du blev talt til af de voksne i din barndom – kan det være svært at ændre fra det ene øjeblik til det andet. Men mist ikke modet. Prøv op oplev, hvad der sker.
Dyrk gerne motion. Hvis du har mange muskelspændinger, kan regelmæssig motion som en daglig gå- eller løbetur eller regelmæssig svømning hjælpe dig. Motion frigør samtidig hormonet endorfin, som gør, at du føler dig bedre tilpas. Du vil også opleve en naturlig træthed, som gør det lettere for dig at falde i søvn.
Nogle mennesker med især panikangst bryder sig ikke om at dyrke motion, fordi de får hjertebanken, som kan udløse et angstanfald. Men i stedet for at prøve at undgå symptomerne kan du overveje at udfordre dem og med vilje bevæge dig, så du bliver forpustet og får hjertebanken. Måske kan det hjælpe dig, at du de første gang har en god ven ved din side.
Nogle har også glæde af at dyrke yoga eller lytte til afslapningsmeditationer.
Vær opmærksom på, at det ikke er nogen god idé at bruge alkohol som middel til at falde i søvn. Det kan godt være, du falder hurtigere i søvn efter nogle genstande og sover dybt den første del af natten, men den resterende del af natten vil typisk være præget af hyppigere opvågninger og dårligere søvn.
Vær også opmærksom på, at det ikke er nogen god idé at bruge alkohol som selvmedicinering mod angst. De fleste som har prøvet det ved nok, at alkoholen tager angsten i nogle timer, men når virkningen aftager er angsten faktisk værre end den var, før man begyndte at indtage alkoholen.
Desuden er der risiko for at udvikle et misbrug. Tal i stedet for med din læge om at komme i behandling for din angst, så det ikke længere er nødvendigt at dulme den med alkohol.
Måske har du hørt eller læst, at man ikke skal drikke kaffe og cola, når man har angst, fordi koffeinen gør, at man får hjertebanken, hvilket kan udløse et angstanfald. Men i virkeligheden kan du bruge koffeinen til at udfordre dig selv lidt. Hvis du drikker kaffe eller cola vil du opdage, at du ikke dør af det, selv om du får hjertebanken. Du kan berolige dig selv og sige: ”Det er klart jeg har hjertebanken, når jeg har drukket kaffe. Det går over om et stykke tid”.
Prøv, om du kan flytte fokus hen på noget mere af det, der gør dig glad: Familie, venner, gode bøger, sport, musik, naturen, film osv., så glæden får mere plads i din tilværelse. Det betyder ikke, at angsten forsvinder, men hvis glæden får lov at fylde mere, bliver der lidt mindre grublerier og fokus på angsten.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at jo mere tid vi bruger på at bekymre os, jo mere angste og deprimerede bliver vi. Mange mennesker tror, at man ikke kan styre sine tanker, men det passer ikke.
Bekymringer starter ofte med ”Hvad nu hvis”. Den slags tanker kaldes triggere, fordi de kan trigge en lang række af efterfølgende bekymringerne. Du er ikke selv herre over, om triggerne dukker op, og du hverken kan eller skal prøve at undertrykke dem. Til gengæld kan du vælge, om du vil give triggerne opmærksomhed, eller om du vil lade dem være, til de selv forsvinder. Det svarer til, at du lader en telefon ringe. Hvis du ikke svarer, holder den selv op med at ringe efter et kort stykke tid. Eller du står på en perron og et tog ruller ind. Du behøver ikke springe på toget og køre med, du kan bare lade det holde, til det lige så stille kører videre af sig selv. Det kræver øvelse og opmærksomhed at ”lade telefonen ringe” eller ”toget køre”, og tit vil du sikkert opdage, at du er hoppet i triggerfælden. Men øvelse gør mester.
Nogle vil måske kunne lade sig inspirere af at læse en selvhjælpsbog, der bygger på metakognitiv terapi, mens andre har brug for professionel hjælp.
Hvis du har svært ved at lade være med at bekymre dig, kan du aftale et tidsrum med dig selv, fx kl. 16 – 16.15 hver eftermiddag, hvor du har lov til at bekymre dig. Når bekymringerne presser sig på i løbet af dagen, henviser du dem til det aftalte tidsrum.
Verden er ikke sort eller hvid - husk nuancerne.
