Socialangst

Socialangst (også kendt som socialfobi) involverer angst i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.

Socialangst adskiller sig fra almindelig generthed og præstationsangst ved at være langt mere alvorlig og invaliderende. Således præger lidelsen éns dagligdag i en sådan grad, at man kan have svært ved at passe sit studie- eller arbejdsliv og indgå i sociale relationer. 

Fakta
  • 7 % af befolkningen udvikler socialangst på et tidspunkt i deres liv
  • socialangst kan ramme allerede i 4-5-årsalderen
  • 50 % af dem, der får socialangst, er under 13 år, når lidelsen bryder ud, og 75 % er under 15 år
  • socialangst og generaliseret angst optræder ofte sammen
Situationer hvor angsten opstår

Angsten opstår eksempelvis i situationer, hvor man føler sig udsat for andres kritiske opmærksomhed. Personen retter ofte sit fokus 100 % mod sine ubehagelige kropslige fornemmelser, bevægelser eller tale. Typiske kritiske situationer er at: 

  • deltage i mindre grupper
  • tale i telefon i andres nærvær
  • tale med autoriteter - lærere, læger, behandlere
  • holde tale / optræde for et publikum
  • spise eller drikke i andres selskab
  • gå til fest eller selv holde en fest
  • arbejde eller skrive, mens andre ser på
  • møde nye mennesker / tale med fremmede / ringe til fremmede
  • benytte offentlige toiletter
  • benytte offentlige transportmidler
  • gå ind i rum, hvor andre allerede er samlet
  • være centrum for opmærksomhed
  • tage ordet / aflægge rapport på et møde / eksamen
  • udtrykke uenighed – medmindre det er en nær ven
  • se andre i øjnene – medmindre det er en nær ven
  • returnere en vare
  • gå på gaden, stå i kø og møde bekendte, der vil snakke
Symptomer og diagnose

Mennesker med socialangst kan opleve følgende symptomer: 

  • hjertebanken
  • sveden
  • rysten
  • mundtørhed
  • åndenød
  • kvælningsfornemmelse
  • smerter eller trykken i brystet
  • kvalme eller maveuro
  • svimmelhed
  • uvirkelighedsfølelse
  • frygt for at miste selvkontrollen
  • kuldegysninger eller hedeture
  • snurrende fornemmelser i hænder eller fødder
  • rødmen
  • svimmelhed
  • frygt for at kaste op
  • vandladnings- eller afføringstrang

Dertil kommer angsten for, om andre bemærker symptomerne og tænker negativt om én.

Diagnosen stilles ud fra ovennævnte symptomer og skal være ledsaget af betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd og en erkendelse af, at denne er overdreven.

Hvad vedligeholder angsten?

Frygt for at andre bemærker symptomerne og tænker negativt om en og især langvarige bekymringer, undgåelses- og sikkerhedsstrategier samt indre trusselsscanning vedligeholder socialangst.

Den, der lider af socialangst, vil ofte gøre sig store anstrengelser for at undgå angsten. Men det har den uhensigtsmæssige konsekvens, at hjernen tolker de undgåede situationer som reelt farlige. Kroppen øger produktionen af adrenalin, og personen stimuleres til at hurtigst muligt komme væk.

Sikkerhedsstrategier giver en fornemmelse af kontrol og nogle gange kortvarig lindring af symptomerne, men på lidt længere sigt vedligeholder de angsten, fremfor at overvinde den.

Typiske sikkerhedsstrategier
  • tage beroligende medicin, en drink, hash m.m.
  • undgå at se andre i øjnene, tage solbriller på
  • stirre andre i øjnene, så de ikke opdager, at du ikke tør se dem i øjnene
  • ryge cigaretter, bruge mobiltelefon for at abstrahere sig fra andres blikke
  • tale mindre / tale meget
  • sætte dig et ubemærket sted / sidde helt stille
  • prøve at skjule ansigtet, fx med langt pandehår
  • prøve at skjule sved med bestemt tøj
  • skjule rødmen med kraftig makeup
  • prøve at ’virke normal’
  • prøve at tænke ’positivt’
  • prøve at ’kontrollere sin adfærd’
  • holde hårdt på glas og bestik
  • undvige at svare på spørgsmål / stille en masse spørgsmål til den anden
  • ’klovne’ – udstille dig selv for at sikre, at du ikke virker ’kedelig’
  • prøve at forberede, hvad du skal sige, mens den anden taler
  • kontrollere om det, du vil sige, lyder godt – dvs. du skal tænke to sæt tanker, hvilket gør, at du ikke kan koncentrere dig om, hvad den anden fortæller
  • undgå at holde pauser, når du taler
  • undgå de mennesker, du synes virker interessante
Selvmedicinering

Mange mennesker med socialangst selvmedicinerer sig med alkohol eller hash, som gør det lettere at være i de frygtede situationer. Denne strategi er dog med til at vedligeholde angsten, idet man bekræfter sig selv i, at man kun har gennemført en situation, fordi man har indtaget alkohol/brugt hash. Man lærer således ikke at være i situationen og håndtere angsten, til den klinger af. Ud over, at alkohol kan medføre afhængighed, har det den kedelige bivirkning, at angsten forstærkes, når effekten af selve alkoholen er aftaget. Ligeledes kan man risikere at forværre angsten betydeligt på sigt, hvis man eksperimenterer med hash.

Behandling og udsigt for fremtiden

Der er gode muligheder for at behandle socialangst fx med kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi. Samtidig kan det være en god idé at arbejde med selvværdet, da mennesker med socialangst ofte har lavt selvværd og derfor er meget fokuserede på, hvad andre tænker om dem. 

Se her, hvis du vil vide mere om forskellige behandlingsformer.

OBS om socialfobi youtube.com/watch?v=-OggKjr6ja4

Pjece om socialfobi:

socialfobi