Af Nicole Rosenberg, klinikleder, adj.professor og medlem af Angstforeningens fagpanel
I takt med kognitiv terapis voksende udbredelse og gode effekt er det vigtigt at sikre sig, at din psykolog/psykiater rent faktisk er tilstrækkeligt kognitivt uddannet. Angstforeningen kan anbefale, at du prøver at søge på Psykologer i Danmark, hvor du kan filtrere søgeresultaterne på f.eks. kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi (afkryds det ønskede i listen "Erfaringer og fagområder").
Angstforeningen anbefaler kognitiv terapi som førstevalg til behandling mod angst. Terapien bygger på metoder, der er videnskabeligt afprøvet og dokumenteret. Kognitiv terapi udvikler sig hele tiden med nye metoder. (Efter at denne artikel blev skrevet er Angstforeningen også begyndt at anbefale metakognitiv terapi, red.).
Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre angst, ængstelse eller tristhed. Situationerne gennemgås grundigt, således at det bliver klart, hvilke forhold i situationen, der især medfører de belastende følelser. Herefter undersøges det, hvilke tanker, der opstår i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative, automatiske tanker. Dvs. tanker der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. Disse tanker kan f.eks. være: Dette her klarer jeg aldrig. Hvis jeg bliver her, får jeg et kæmpe angstanfald, besvimer, bliver dårlig. Jeg må skynde mig væk, jeg er ikke stærk nok til at være her. Alle mennesker kan se, hvor bange jeg er.
Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe og fastholde angst og depression.
Næste skridt i terapien er at øve sig i at danne såkaldt alternative tanker. Dvs. tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer en selv, og som medvirker til, at man kan se mere nuanceret på sig selv, andre og situationen som helhed. Det er forskelligt fra person til person, hvad de alternative tanker rummer. Det kan f.eks. være: Hvis jeg bliver stående lidt længere og trækker vejret roligt, vil angsten dale. Der er ingen, der kan se, hvordan jeg har det indeni - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig af den grund. Jeg kender symptomerne, de varer nogle minutter, og så begynder jeg at blive mig selv igen. Lad mig se mig om. Der er bestemt nogle ting her, der kan gøre mig tryg. De andre mennesker her kender sikkert også til angst fra sig selv. Det er jo venlige mennesker, og de er bestemt ikke ude på at genere mig.
Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil angsten dale og situationer, der ellers opleves truende, vil opleves som mere neutrale. Man vil blive mere sikker, og forventningsangsten vil mindskes. Hermed får man mere mod på at udsætte sig for de situationer, der plejer at volde angst. Hermed er vi inde på en anden grundmetode i terapien, nemlig eksponering, dvs. at udsætte sig for de situationer, der volder angst. Der udarbejdes sammen med terapeuten en plan for, hvordan man gradvist kan udsætte sig for sværere og sværere situationer, og hvilke metoder, man kan anvende til at dæmpe sin angst i disse situationer. En af metoderne er alternativ tænkning, der er omtalt ovenfor. Hertil kommer vejrtrækningsmetoder og andre fysiske øvelser, som indøves sammen. Der findes en række andre metoder, som indøves sammen med psykologen. Det gælder f.eks. distraktion. Dvs. at man i angstvoldende situationer forsøger at tænke noget eller gøre noget, der fjerner opmærksomheden fra det, der plejer at medføre angst.
Angstbehandling ud fra den kognitive metode indebærer, at patienten hver uge gør et hjemmearbejde. Patient og terapeut udarbejder sammen nogle øvelser, der oftest vil indebære at registrere sin egen tænkning, søge at ændre denne og at udsætte sig for noget, der volder en vis mængde angst. Det er meget vigtigt for behandlingens effekt, at patienten søger at gennemføre sit hjemmearbejde.
Patienten er imidlertid meget velkommen til at diskutere hjemmearbejdets art med terapeuten, således at øvelserne hverken er for lette eller for svære, men indebærer en udvikling i den rigtige retning.
I kognitiv terapi søger terapeuten at forklare metoderne så godt for patienten, at han/hun forstår idéen bag disse og i stigende grad bliver i stand til at give sig selv relevante opgaver.
Du skal kunne mærke, at der sker noget efter de første gange og kemien er i orden. Du bør fornemme behandlingen som dialog og sikre dig, at du forstår ideerne bag de forskellige metoder og hjemmeopgaver. Hjemmeopgaver er en vigtig del af terapien, og du skal være indstillet på selv at arbejde med opgaverne hjemme. Du bør i løbet af få gange have fornemmelsen af, at terapien er noget, der kan hjælpe dig, og der er fremadrettet udvikling.
