De fleste af os ved, hvad det vil sige at være pårørende. Det gælder også Diana Lund Andersen, som i et meget nærværende sprog henvendt direkte til læseren, har skrevet bogen Jeg er også vigtig – Husk dig selv som pårørende. For godt 10 år siden mistede DLA sin far til kræft, og i dag bor hun sammen med sin kæreste, der er ramt af sklerose.

Som pårørende er det vigtigt, at man husker at give sig selv den berømte iltmaske på og hjælper sig selv for at kunne være i stand til at hjælpe andre, men det er ikke altid man ved, hvordan man skal tage iltmasken på eller tager sig tid til at gøre det. Det er her bogen kommer ind som en håndsrækning, der behandler næsten ethvert tænkeligt aspekt, man kan komme ud for som pårørende bortset fra særlige vinkler i relation til de specifikke sygdomme, som ens nære kan rammes af.

Efter de indledende afsnit, hvor DLA kort gennemgår sin egen historie er det oplagt at starte med et afsnit med overskriften Husk dig selv. Her er en lille øvelse med til at gøre læseren opmærksom på, hvor langt nede på listen, man ofte placerer sig selv, når ens nærmeste bliver alvorligt syge. Hernæst understreges vigtigheden af at have en positiv indre dialog med sig selv og lægge den dårlige samvittighed, som man ofte rammes af, på hylden. Fx er det let at kigge tilbage og slå sig selv i hovedet, fordi man ikke gjorde det godt nok, men så må man huske sig selv på, at man gjorde, hvad man kunne, med den viden man havde.

Menneskets krop og psyke er designet til at overleve udfordrende fysiske omstændigheder; det sympatiske nervesystem aktiverer kroppen til kamp eller flugt i truede situationer, mens det parasympatiske nervesystem træder til efterfølgende og skaber balance. Mentale psykiske belastninger som bekymring, uvished, magtesløshed og sorg håndteres imidlertid ikke med kamp eller flugt. Alligevel forbereder kroppen sig, som om den skulle kæmpe fysisk, men da der ikke nødvendigvis kommer en hvilepause, når ”kampen er overstået og byttet er nedlagt”, får det parasympatiske nervesystem vanskeligt ved at genskabe en ligevægtstilstand. I den situation er det vigtigt at iværksætte tiltag, der hjælper kroppen med at forbrænde stresshormoner som adrenalin og kortisol (fx motion) og aktiviteter, der giver fred, ro og hvile.

Som hjælp til at slappe af giver DLA os et bud på en vejrtrækningsøvelse. Betydningen af god søvn, sund kost og motion for vores generelle velbefindende fremhæves. Læseren får et væld af detaljerede idéer til, hvordan man kan arbejde med alle tre områder; herunder tips til at finde diverse træningsvideoer på Youtube, indkøbe af madvarer online, måltidskasser og meget mere.

For at få tid til sig selv er det en god idé at lægge MIG TID ind i et fast skema lige som der skal være tid til at sørge. Ikke nødvendigvis fordi man har mistet, men fordi livet måske ender med at blive anderledes, end man havde forestillet sig.

DLA beskriver fem arketyper af pårørende: De Handlekraftige, De Alt For Kærlige, De Passive, De Fornægtende og De Velmenende. Netop de velmenende kan være relevante at fremhæve her. Nogle pårørende til mennesker med angst kan nemlig have en tendens til at komme med det ene gode råd efter det andet om, hvad personen med angst burde gøre. Det kan resultere i at den, som det drejer sig om, ikke føler sig hørt og forstået, selv om det hele var vel ment. Når man ved hvilken type man er, kan man bedre navigere både i forhold til sig selv og i forhold til sine nære.

Oaserne er overskriften på et af bogens længere kapitler, som indeholder et hav af detaljerede forslag til, hvordan man kan udnytte sin MIG TID, og hvordan de enkelte aktiviteter kan styrke en; gåture, sol, bøger, musik, podcast, et bad, gøre noget godt for andre (som ikke er ens pårørende), meditation, selvforkælelse, humor og meget mere.

Endelig er der et kapitel, som handler om vigtigheden af at få talt sammen også om de svære ting. Det er primært relevant for dem der evt. står over for at skulle miste sin kære. Her er der også råd i forhold til børn.

Den sidste tredjedel af bogen indeholder beretninger fra forskellige kategorier af pårørende; forældre, søskende, børn og partnere.

Jeg er også vigtig – Husk dig selv som pårørende er en inspirerende og nærværende bog, der som sagt kommer grundigt omkring næsten alle tænkelige aspekter af at passe på sig selv som pårørende. Det er ikke sikkert man formår at gøre brug af alle forslag, men så kan man nøjes med at plukke det ud, som giver mening for en.

Jeg er også vigtig
Husk dig selv som pårørende
af Diana Lund Andersen
You Matter, 2019
ISBN 978-87-7171-558-3
224 sider

På hjemmesiden jegerogsåvigtig.dk kan du købe og finde information om bogen.
Siden indeholder også små øvelser herunder en guided vejrtrækningsøvelse.