Informanter søges til kvalitativt forskningsprojekt om angst

Aalborg UniversitetForskningsprojektet PLACES ved Aalborg Universitet søger 30 informanter til et interviewstudie med udgangspunkt i deres hverdagsliv, sociale miljø og erfaringer med at leve med en angstdiagnose.

Hvem søger vi:

Der skal bruges ca. 30 informanter, der passer ind i disse kriterier:

  • Man skal være mindst 20 år gammel.
  • Der skal være gået en periode på minimum 12 måneder, siden man blev diagnosticeret med angst (enten social angst, agorafobi, panikangst eller generaliseret angst).
  • Man må ikke tidligere være diagnosticeret med eller aktuelt have: Skizofreni, skizotypi, eller psykose.
Kort om projektet:

Projektets formål er at undersøge forholdet mellem angst og de sociale, kulturelle og rumlige kontekster som mennesker lever under. Kort fortalt er vores interesse at høre om dine erfaringer med at være diagnosticeret med angst, hvordan du indretter din hverdag, hvordan du bevæger dig rundt i dit nærmiljø, hvilke fritidsinteresser du har og, helt generelt, hvad der gør dig både tryg og utryg i dit hverdagsliv.

Kort om hvad vi søger:

Deltagelse i projektet indebærer tre dele og kommer til at forløbe over en periode på cirka 2 år. Første del bliver et interview, på cirka en times tid, der vil fokusere på dit liv, erfaringer med angst, din hverdag og sociale liv, de omstændigheder du har fået diagnosen under osv. Anden del vil være et interview sammen med dig, hvor vi går en tur og vi vil bede dig om at vise nogle af de steder i dit nærmiljø, der har betydning for dig. Det kan være dit hjem, din arbejdsplads, en rute du ofte tager gennem byen, eller alt muligt andet. Tredje del vil indebære, at vi beder dig tage billeder af dit hverdagsliv i en længere periode, eks. 6 måneder. Mængden af billeder er op til dig selv. Når denne periode er forbi, vil vi foretage et tredje og sidste interview med dig, hvor vi følger op på de to foregående og også taler om de billeder der er blevet taget og spørger hvorfor de er betydningsfulde for dig osv.

Projektet overholder alle GDPR retningslinjer, er godkendt ved AAU’s forskningsetiske komité og dine informationer vil blive behandlet forsvarligt og uden navns nævnelse.

Hvis dette har interesse, eller hvis der er yderligere spørgsmål, så send en mail til:

Rasmus Birk: og Peter Clement Lund:

Mvh

Forskningsgruppen PLACES:

Svend Brinkmann, Rasmus Birk, Sebastian Tobias-Renstrøm & Peter Clement Lund