Kommunikation

Denne temaside sætter fokus på hensigtsmæssig kommunikation og åbenhed som en vej til at være en god støtte for et menneske der har angst. Filmene lægger op til refleksion over egen måde at samtale på og dilemmaer, der kan opstå i samtalen. De giver eksempler på kommunikation, der virker godt, og som trods gode intentioner ikke gør.

Se debatskabende spots. Hør pårørende og personer der har angst fortælle om deres personlige oplevelser og erfaringer og hør, hvad eksperterne råder til. Der er tilhørende refleksionsspørgsmål til alle film, som består af dokumentarer og fiktionsfilm med afsæt i virkelige historier. Nederst på siden finder du supplerende viden om angst og konkret anvendelige råd.

Temasiden behandler spørgsmål og problemstillinger som:

  • Hvad kendetegner den konstruktive samtale?

  • Hvad er konsekvensen ved at tale forbi hinanden?

  • Skal man være åben og ærlig for enhver pris? Og for hvem?

  • Tabu og fordomme som barrierer for både den angste og den pårørende.
Play Video

DOKUMENTARISK FILM

Hensigtsmæssig kommunikation

Morten og Eva var kærester i fem år.
I den tid udviklede de sammen et fælles sprog, som gjorde dem i stand til at kommunikere om Evas angst på en god og hensigtsmæssig måde. Det var ikke problemfrit, men nødvendigt for dem at gøre. Hør deres personlige fortælling om angst og parforhold.

SPOT

Bare et menneske

Lauge lider af angst og tror ofte, han er alvorligt syg. Hans kæreste Alba gør meget for at være der for Lauge, når han har det svært. Men Alba har også sit eget liv at passe med job, familie, venner og fritidsinteresser og har ikke altid tilstrækkeligt overskud til Lauge, når han vil tale med hende om sin angst, eller når han har et angstanfald. Er det ok at sige fra over for Lauge, når hun ikke kan give ham sin fulde opmærksomhed? Hvordan hun kan hjælpe ham bedst uden at blive misforstået?

Play Video

INTERAKTIV FILM

Mødet

Ole lever med social fobi. I situationer med andre mennesker kan han overvældes af angst. Især, når han føler sig presset eller uforberedt. Ole er udpræget perfektionist og sin egen hårdeste dommer. Han fungerer i et arbejdsfællesskab, men er ekstra sårbar i perioder og er i behandling for sin angst. Det er han relativt åben om, og kollegaerne er bekendt med Oles fobi – til en vis grad.

Play Video

DOKUMENTARISK FILM

Angst på jobbet

Frygten for at blive stigmatiseret og udelukket fra det sociale fællesskab afholder mange mennesker, der har angst, fra at fortælle om det på arbejdspladsen. Men med enkle midler som fx opmærksomhed og dialog kan ledere og medarbejdere hjælpe en kollega, der har angst, til et godt og positivt arbejdsliv. Se mere og bliv inspireret ved denne dokumentarfilm.

INTERAKTIV FILM

Knuden

Lauge og Alba er kærester. Lauge lider af helbredsangst, som i perioder er meget opslidende for dem begge. Alba er godt bekendt med Lauges angstlidelse og behandling, men alligevel kan det være svært for hende at støtte Lauge, når angsten får lov at styre hans adfærd og tanker. Alba har ind imellem brug for at sige fra over for Lauge og ”bekymringssnakken” og forsøge at motivere til, at Lauge søger professionel hjælp. Men hvordan gør hun det bedst?

Play Video

DOKUMENTARISK FILM

Åbenhed er godt

Selvom det kan være svært at fortælle, at en ægtefælle, ven eller kollega er berørt af angst, oplever langt de fleste, at deres åbenhed bliver modtaget med forståelse.
Pårørende kan dog også blive konfronteret med folks manglende viden om angst og opleve, at der kan være grænser for, hvor åben og ærlig man kan være eller har lyst til at være. Hør både pårørende og personer der har angst fortælle, hvor grænserne går for dem.

DOKUMENTARISK FILM

Fordomme forhindrer åbenhed

Stigma og fordomme kan forhindre en god forståelse af, hvad en angstlidelse er, og hvordan livet kan være for den, der lider af angst eller er pårørende.

Det at have angst som en lidelse er dog helt anderledes end at opleve at blive angst for noget. Det kan være vanskeligt at tale om og opnå en fælles forståelse, for alle kender til at føle angst, som en naturlig del af livet, men ikke som en livsforringende lidelse. Hør pårørende og psykologer give deres bud på den problemstilling.

Play Video

VIDEN & RÅD

Filmene i dette tema giver indsigt i de dilemmaer og spørgsmål, der kan opstå, i forbindelse med kommunikationen. Det er så let at tale forbi hinanden, det kender de fleste til. Men det bliver ikke lettere, hvis angsten får lov at ”styre” samtalen.

Åbenhed og ærlighed hænger sammen med følelsen af tryghed. Føler man sig usikker og misforstået, har det naturligvis betydning for lysten til at være åben og muligheden for at kunne blive forstået. Fordomme og myter kan også føre til en tavshed, der kan gøre livet svært for både den med en angstlidelse og for dig som pårørende.

Her finder du derfor mere og uddybende viden og råd, som du og andre konkret kan bruge i rollen som pårørende til en, der har angst.


Refleksionsspørgsmål

  • Tror du, at du nogle gange er med til at fastholde din pårørende i angsten? Hvad kan du evt. gøre anderledes fremover?

  • Hvordan undgår I, at angsten måske af og til får kredit for noget, den ikke skal have kredit for?

  • Hvilken betydning tænker du, det har, at du ved noget faktuelt om din pårørendes angstlidelse?

Refleksionsspørgsmål

  • Hvad tænker du om Lauges kommunikation? (kropssprog og verbalsprog)

  • Hvad tænker du om Albas måde at svare Lauge på?

  • Hvorfor ender deres samtale, som den gør?

  • Hvordan vil du kommunikere i situationen som pårørende til Lauge? 

Refleksionsspørgsmål

  • Kan du forestille dig, hvordan og om Mias livsudfordringer kunne være tacklet bedre og tidligere – bl.a. ved hjælp af hendes pårørende?

  • Hvad mener du om slagtermesterens tilgang til mennesker med særlige behov? Hvad er det, han gør?

  • Kan du bruge slagtermesterens tilgang til noget positivt i dit eget liv som pårørende/kollega?

  • Hvad mener du arbejdspladsens tilgang til Mia konkret har betydet for hende, hendes livskvalitet og arbejdsevne?

  • Hvilken betydning tror du, det har for den, der har angst, at der er åbenhed og rummelighed på arbejdspladsen?

  • Hvor tror du, at Mia fra filmen havde været i dag, hvis angsten havde været tabu?

  • På hvilken måde tror du, at åbenhed og rummelighed påvirker arbejdsmiljøet generelt?

Refleksionsspørgsmål

  • Hvilken betydning kan det have for dig og dine relationer, hvis du ikke behøver holde angsten hemmelig for omgivelserne?

  • Hvad mener du om måden, som Aino og Tune og de øvrige medvirkende i filmen har tacklet åbenheden på?

  • Er der grænser for din åbenhed over for andre? I så fald over for hvem og hvorfor?

  • Hvilke forhold kan virke som barriere eller forhindring for din åbenhed om en pårørendes angstlidelse? Og hvad er vigtigt at tage hensyn til omkring åbenheden for dig?

Refleksionsspørgsmål

  • Hvorfor tror du, det er så svært for andre at forstå, at angst kan være invaliderende?

  • Måske kan du selv have svært ved at forstå, at din pårørende bliver så angst i visse situationer, hvor du kan se, at der ikke er nogen rationel grund til at blive angst?

  • Kan du over for andre bruge psykologernes forklaring om, at alle mennesker kender til angst, men at angsten optræder så hyppigt og intenst hos den, der har en angstlidelse, at det påvirker funktionsniveauet?

  • Tror du, det kan være nødvendigt at acceptere, at nogle mennesker aldrig vil kunne forstå, hvad det vil sige at have en angstlidelse?

Få teksten læst højt

  • Hvorfor får Morten lyst til at aflyse ferien?

  • Hvad mener du om den måde, Morten handler på? Forstår du ham?

  • Hvad mener du om Susannes reaktion?